Tjære har frem til begyndelsen af 1970’erne været brugt som bindemiddel i asfalt og frem til 1970 til produktion af tagpap.
Tjære indeholder store mængder PAH-forbindelser (Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner), der kan virke kræftfremkaldende og medføre arvelige skader. Det kan også nedsætte evnen til at få børn og skade barnet under graviditeten.
Tjære findes fx i:
- Tagpap
- Træimprenering
- Maling og primere
- Isolering af elkabler
- I membraner eller sod ved murværk omkring skorsten