Midt Miljø er et uafhængigt ingeniør og rådgivningsfirma med over 25 års erfaring indenfor bygge og anlæg. Vi har i en årrække arbejdet med identifikation af farlige stoffer i bygninger i forbindelse med renovering, ombygning og nedrivning. Vi rådgiver både offentlige, professionelle og private bygherrer omkring håndtering og bortskaffelse af eventuelle farlige stoffer i forbindelse med nedrivnings-, bygge- eller renoveringsopgaver. Vi kan hjælpe jer med at få styr på de farlige stoffer i jeres bygninger og derved sikre et bedre miljø og indeklima.

Ved renovering, ombygning eller nedrivning har du som ejer eller entreprenør pligt til at identificere eventuelle farlige stoffer som eksempelvis:

  • Asbest
  • Bly og øvrige tungmetaller
  • Poly-Chlorerede Biphenyler (PCB)
  • Chlorerede paraffiner
  • PAH (tjære)

Ovennævnte stoffer er sundhedsskadelige for beboere og håndværkere og er skadelige for miljøet, hvis de ikke håndteres korrekt. Anmeldereglerne gælder både for gør-det-selv folk og professionelle, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m2 af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet frembringer mere end ét ton affald. Anmeldelsen skal ske til kommunen to uger inden nedrivning eller renovering påbegyndes. Vi hjælper med at undersøge, om der findes farlige stoffer i det byggeri, du skal nedrive eller renovere, som skal tages hensyn til og anmeldes.

Vi rådgiver dig desuden om bortskaffelse og håndtering af farlige stoffer.

Midt Miljø i Viborg

MIKKEL HØJRIIS

MIKKEL HØJRIIS

Bygningskonstruktør / Partner

Blev uddannet tømrer/snedker i 2002 og efterfølgende til bygningskonstruktør i 2010. Arbejder med projektering, myndighedsbehandling, byggetilladelse, energiberegning, miljørådgivning, byggetilsyn og byggeledelse.

LARS DAGØ PEDERSEN

LARS DAGØ PEDERSEN

Bygningskonstruktør / Partner

Uddannet bygningssnedker i 2000 og sidenhen bygningskonstruktør i 2006. Arbejdsopgaverne spænder over projektering, myndighedsbehandling, byggetilladelse, energiberegning, visualisering og byggeledelse.