Asbest er de fleste i Danmark bekendt med og de fleste ved, at der findes asbest i tagplader fra før midt 80´erne, men de færreste ved, at asbest også findes i eksempelvis:

  • Facadeplader
  • Fliselim (asbest er anvendt i stort omfang i fliselim)
  • Teknisk isolering omkring rør, varmtvandsbeholdere og kedler
  • Loftplader
  • Brandsikring af bygningsdele

Ved byggearbejde hvor asbest kan forekomme, fx ved udskiftning af fliser og klinker på badeværelser, skal fliselimen undersøges for asbest, da håndværkerne skal beskyttes mod asbestfibre.

Derudover skal asbestholdigt affald bortskaffes korrekt, således at asbesten ikke spredes til naturen eller genanvendes i nyopført byggeri eller i anlægsarbejde som nye veje og lignende.

Indånding af asbestfibre kan give anledning til asbestose og er kræftfremkaldende.

Content Image

Content Image